Nyheder

Nytårskur1
Nytårskur2
Nytårskur3

Nytårskur

Det er ingen hemmelighed at vi ELSKER traditioner i Stygge Krumpen. Men ind imellem sker det, at vi får trang til at skabe nogle nye traditioner, eller måske nærmere genoplive nogle meget gamle traditioner.

For det var netop hvad der skete til weekendens nytårskur. 

Alle gruppens spejdere, store som små, samledes i hytten for at ønske hinanden godt nytår, drikke varm kakao og spise boller. Det var hygge når det er allerbedst, men der var også en langt mere alvorlig side af nytårskuren. Vi fik nemlig genopfrisket, hvad der står i Spejderloven, så alle kunne aflægge spejderløftet; "Jeg lover at overholde Spejderloven". 

Bagefter samledes ledere og bestyrelse til et stykke kransekage og et lille glas og en snak om 2015. 

Således fik vi sparket Spejderåret 2015 i gang, og vi glæder os til alle de oplevelser der venter os i årets løb. 

For en god ordens skyld, får I lige spejderloven her: 

Den, der er med i spejdernes fællesskab, gør sit bedste for:

  • at finde sin egen tro og have respekt for andres
  • at værne om naturen
  • at være en god kammerat
  • at være hensynsfuld og hjælpe andre
  • at være til at stole på
  • at høre andres meninger og danne sine egne
  • at tage medansvar i familie og samfund

Godt nytår!

- Ditte, GL