Nyheder

Raftefældningstur i Spejderskoven

Turen startede fredag den 9. november kl. 17.00 ved Stygge Krumpens hytte, hvor vi samlet tog afsted mod Spejderskoven. Da vi ankom til Spejderskoven var der blevet mørkt. Der var væltet 2 træer hen over vejen ind til hytten, hvilket gjorde at vi var ved at falde over dem, men vi fik kæmpet os over træerne og hen til hytten. Efter den hårde kamp med træerne lavede vi noget lækkert mad og vaskede op. Så pakkede vi ud og Lone stod i underbukser mens der blev pakket ud. Da lone havde fået bukser på igen, tog vi på knæklysløb, som gik ud på at man skulle finde flest knæklys, pigerne + en storspejder vandt løbet! Inden vi gik i seng, sad vi rundt om bålet og hyggede med varm kakao og kage...uhmm! Jørgen snorkede højlydt om natten.

Lørdag startede med morgenmad, og straks efter morgenmaden skulle vi ud og fælde træer.Efter at vi havde fældet en masse træer, holdte vi en velfortjent frokostpause, inden frokostpausen var slut nåede vi også en tur på svævebanen, men så var det også tid til at komme igang igen hvor  vi igen fældede en masse træer og fik lavet en masse gode rafter til hytten. Da vi var færdige med at lave rafter tog vi tilbage til hytten og spiste kage og drak varm kakao. Kl.16.00 tog vi hjem fra en rigtig god tur.